Måske sidder du selv med en vis skepsis over for delbetaling, og det er sådan set godt, for det er godt at være kritisk og specielt, når det har med din økonomi at gøre.
Der er nemlig tjenester derude, som har skjulte gebyrer og renter, som gør den der nye telefon, elcykel eller seng meget dyrere, end den var til at starte med. Sådan er det ikke hos Anyday. Vi tilbyder køb på afbetaling uden ekstra renter og uden ekstra gebyrer. Det betyder en ÅOP (Årlige omkostninger i procent) på 0%.
Så, køb på afbetaling kan altså vise sig at være tricky, og der er måske en grund til de mange åh nej 'er og ej'er, når nogen nævner muligheden ved middagsbordet. Hos Anyday kan vi heldigvis aflive mange af myterne ved afbetaling med det samme. Der er nemlig ikke noget mystisk ved vores afbetalingsløsning.
Lad os starte med en af de mest kendte myter. De skjulte gebyrer, som ingen nogensinde opdager i første omgang - medmindre de har ørneblik. Det er velkendt, at nogle betalingsløsninger har ekstra gebyrer skrevet med småt.
Sådan er der stor sandsynlighed for, at du ikke ser dem. Det kan desværre resultere i, at du pludselig skal betale mere, end hvad produktet kostede til at starte med - og så føler du dig snydt.
Sådan er det ikke hos Anyday! Vi mener ikke, det er i orden at tilbyde køb på afbetaling med ekstra gebyrer, som næsten ikke er til at spotte. Når du vælger vores delbetalingsløsning, er der ingen ekstra gebyrer.
Det er kun ved regelmæssig misligholdt gæld, at der efter mange advarsler ryger renter på - men der skal meget til! Du betaler altså kun det, som produktet koster.
Som om det ikke var nok, kan der være renter forbundet med lån, og de kan virkelig skrue op for prisen i sidste ende. Dette er et element ved lån, som typisk er skjult, når du er ved at foretage et køb på afbetaling.
Et begreb som ågerrenter forbindes typisk med denne type service, fordi det er et udtryk for, at låntageren bliver snydt via urimeligt høje renter og får udnyttet sin uvidenhed omkring sin egen økonomi og generelt økonomien bag et lån.
Hos Anyday gør vi ikke sådan. Ingen gebyrer og ingen renter. Du betaler det, som produktet koster og ikke mere. Det synes vi er mest fair for dig som forbruger.
Nogle gange ser vi, at prisen på et produkt er sat op. Det betyder ofte, at prisen for et køb på afbetaling er lagt oveni. Det betyder, at kunderne ender med at betale mere, end de havde regnet med. Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man som forbruger sammenligner produktpriser, før man benytter sig af en betalingstjeneste.
Sådan er det ikke hos Anyday. Produkterne, som vores butikker tilbyder, står til den pris, som de selv reklamerer med på deres hjemmeside. Det er altså priser, som gælder, uanset om kunderne bruger vores betalingsløsning eller ej.
Dette element er forskelligt fra shopper til shopper. Det er derfor ikke noget, som vi hos Anyday har direkte indflydelse på. Alligevel vil vi gerne slå et slag for, at det ikke behøver at være så slemt, som det kan lyde til at foretage et køb på afbetaling.
Vi har fuld forståelse for, at tanken om at skylde penge kan være ubehagelig. Det vi bare også skal huske er, at fornuftige delbetalingsløsninger, giver shoppere muligheden for at købe et produkt, som de står og mangler nu og her uden at skulle betale 100% med det samme.
Fordi et køb på afbetaling hos Anyday er rente- og gebyrfri, kommer prisen for produktet ikke til at overstige den oprindelige produktpris, selvom betaling bliver delt op i mindre bidder. Derfor mener vi, at vi danner grobund for sund økonomisk frihed.
Nogle shoppere er bange for at foretage køb på afbetaling, som den løsning vi tilbyder hos Anyday, fordi de tror, at det påvirker deres kreditvurdering negativt. Specielt, hvis det skulle ske, at de ikke får betalt til tiden.
Nogle låntyper påvirker kreditvurderingen hurtigere end andre, og det kan derfor være skræmmende at skulle bruge en service som vores, når man ikke kender til de omkringliggende faktorer omkring betalingsløsningen.
Hos Anyday er der ingen grund til bekymring - her bliver din kreditvurdering først påvirket, hvis der er tale om flere omgange af misligholdt gæld. I det sjældne tilfælde, at en af vores kunder ikke betaler til tiden, får den pågældende en påmindelse om det på mail. Hvis betalingen stadig ikke sker, vil der komme en påmindelse mere.
Altså er der intet at frygte, så længe der betales til tiden! En forglemmelse kan ske for selv den bedste, og hos Anyday betyder det ikke, at vi finder fakler og høtyve frem.
Som du kan se, er der mange fordomme og myter omkring køb på afbetaling. Dog har vi hos Anyday skabt rammerne for, at vores kunder kan købe det, de mangler, uden at skulle begraves i renter, gebyrer og andre ekstra omkostninger.
Hvis du mangler mere viden omkring delbetaling, mangler gode råd til f.eks. budgettering eller bare gerne vil læse videre, kan du tjekke vores blog ud og blive inspireret!
Relaterede artikler