Sisi Copenhagen: 530 % højere gennemsnitlig ordreværdi på Anyday

Webshop:

Sisi Copenhagen er et dansk smykkebrand, der designer tidløse kvalitetssmykker. Sortimentet spænder fra hverdagssmykker til forlovelses- og vielsesringe med priser fra 150 kr. til 60.000 kr. Brandet henvender sig bredt til både mænd og kvinder og bygger på en klar ambition om at gøre kvalitetssmykker mere tilgængelige uden at gå på kompromis med design eller troværdighed.

Christian Østerbye, co-CEO hos Sisi Copenhagen, deler her sine overvejelser om, hvorfor Anyday er et stærkt match til deres brand, og hvilken effekt det har haft på deres salg.

Hvorfor valgte I at tilføje Anyday til jeres checkout?

“Vi havde Anyday oppe sammen med andre alternativer. For os handlede det meget om brand perception. Vi oplevede, at Anyday havde et bedre brandudtryk, som vi bedre kunne se os bruge i vores checkout, og det havde en mere moderne teknologi. I vores univers passede Anyday bare bedre ind. Vi følte, at vi bedre kunne brande med det og det fremstod som et ordentligt og transparent produkt.”

Hvordan oplevede du implementeringen af Anyday, og hvor hurtigt begyndte du at se resultater?

“Jeg husker, at det fungerede relativt sømløst fra starten. Der var ikke noget, jeg tænker tilbage på som specielt bøvlet, og onboarding-processen var ukompliceret. Effekten kom relativt hurtigt. Det blev implementeret, og så begyndte det egentlig bare at køre. Det kræver heller ikke nogle særlige indsatser i dagligdagen, når det først er implementeret. Det fungerer og genererer omsætning.”

Hvordan kunne I se det i jeres salg?

”Når jeg ser på ordrerne, kan jeg tydeligt se, at der er mange større ordrer. Det drejer sig ofte om diamantringe og forlovelsesringe, som naturligvis ligger i den dyre ende af prisskalaen. Men der er også en del mindre ordrer på 300–400 kr. Det tyder på, at der både er kunder, der bruger den til store, markante køb, og kunder, der nærmest foretrækker denne betalingsmetode og bruger den regelmæssigt.”
“Jeg er helt sikker på, at det giver noget ekstra omsætning. Vi ser det ikke som noget, der erstatter kreditkort transaktioner, vi ser det som noget, der bidrager ekstra, og samtidig er det risikofrit at have i checkout"

Hvorfor tror du, at Anyday fungerer så godt i jeres checkout?

”Det betyder meget for vores kunder, at de kan dele et større køb op i rater. Især når det drejer sig om forlovelsesringe, som ofte er et følelsesladet og vigtigt køb. Hvis man er klar til at tage skridtet videre og gerne vil have en ring på fingeren, men ikke nødvendigvis ønsker eller har mulighed for at betale det fulde beløb på én gang, giver det en fleksibilitet, der gør en forskel. Vi modtager aldrig negativ feedback fra kunderne om det. Det fungerer bare, og kunderne virker tilfredse med muligheden.”
Hurtigt og nemt
“Jeg er helt sikker på, at det giver noget ekstra omsætning. Vi ser det ikke som noget, der erstatter kreditkort transaktioner, vi ser det som noget, der bidrager ekstra, og samtidig er det risikofrit at have i checkout"
Christian Østerbye, co-CEO hos Sisi Copenhagen

Om Sisi Copenhagen